Fairtail er et nyere mærke på det danske børnetøjsmarked, og sælger deres tøj dels ved homeparties, og dels på deres hjemmeside.
Fairtail har en butik i Haderslev, hvor de også selv designer al tøjet.
Det er relativt billigt, da du sparer penge, ved at tøjet sælges direkte fra producenten til kunden.
Tøjet er sødt til både piger og drenge, og der er mange striber og søde mønstre.
Modeller med print
Gyngestativ: https://bornesiden.dk/gyngestativ-til-haven/ - reklamelink
Fairtail laver én model af flyverdragter i str. 92-152 cm i flere farver:
- Brun med kamæleon og stjerneprint (Link)
- Mørkeblå med stjerneprint (Link)
- Brun (Link)
- Sort (Link)
- Lilla (Link)
Flyverdragten har aftagelig hætte. Der er elastik i taljen, der giver god pasform. Ærmer og bengab kan justeres med velcro. Fodstropperne er lavet af gummi. Der er fleecefor i kroppen og glat for i den ærmer og ben, så den er lettere at tage på.
Send trygt dit barn i børnehave med Fairtail
Flyverdragterne har en membran, der gør dem vandtætte, og har tapede sømme overalt.
De har et vandsøjletryk på 8.000 mm, som er et typisk vandsøjletryk for en god vandtæt flyverdragt og er det samme som f.eks. de kendte mærker Didriksons, Ticket 2 Heaven, Molo og Ver de Terre. Det giver en god vandtæthed til de allerfleste dage, så du kan trygt sende dit barn afsted til børnehaven også på sne- og regnvejrsdage.
Thinsulate holder på varmen
Foret er af Thinsulate for, som er et rigtig godt materiale, der er specielt udviklet til at være både tyndt, samtidig med at det holder varmen. Det består af mikrofibrer, der isolerer ved at holde på luften inde i materialet.
Det har samme varmeisolerende effekt som dun, men er tyndere. Thinsulate har været i brug siden 1970’erne og bruges i rigtig meget udendørstøj såsom jakker, handsker, huer og sko, og også i mange flyverdrager.
Hummel, CeLaVi og Mikk-line bruger også Thinsulate i deres flyverdragter for at lave flyverdragter, der er varme uden at blive for klodsede.
Både ensfarvet og med søde prints
Flyverdragterne fås både i de sikre ensfarver, sort, brun og lilla, og i lidt sjovere prints med henholdsvis kamæleoner og stjerner. De er dog ikke farvestrålende som Molos regnbuedragt, eller med rigtig fedt design i flotte farver som Danefæs flyverdragter, som der virkelig lyser op på en kedelig gråvejrsdag.
Produceres i store størrelser
Der er relativt få mærker, der fås i store størrelser op til 152 cm, eller det der svarer til str. 12 år. Helly Hansen, Hummel, Mikk-line er nogle af de andre mærker, der laver så store størrelser, men ellers stopper flyverdragterne tit ved str. 128 cm, som svarer til str. 8 år.
Kirsten Lei fra Fairtail fortæller om de store størrelser:
Vi har i år str. 11 og 12 år med, da der har været stor efterspørgsel efter de store størrelser og det var her, der var udsolgt først sidste år, så derfor har vi gået op i de store størrelser. Grunden til at der sælges oppe i disse størrelser, er også fordi børnene er blevet højere, så en pige på 9 passer måske i centimer en str. 11 år.
Hvis du har høje børn, kan det derfor være, at Fairtail er det rette mærke til dem.
Skyl den under bruseren
Flyverdragterne er teflonbehandlede, hvilket gør dem meget smudsafvisende. Det er rigtig smart, da du kan tørre flyverdragten af med en klud, eller skylle den under bruseren for at få skidtet af. Derved kan man spare rigtig mange vaske i vaskemaskinen.
Hvis du alligevel får brug for at vaske den, så vask den med vrangen ud på 40 grader og undgå skyllemiddel. De tåler tørretumbling og tørreskab.
Vært ved et Home Party
Hvis du har lyst, kan du lave et Home Party for 8-10 af dine venner og få en salgskonsulent hjem til dig selv, der viser hele Fairtails kollektion. Som tak får du 5 % af omsætningen som rabat på dine egne køb.
Dvs. hvis du kan få dine venner til at købe for 10 000 kr., så har du tjent nok til en flyverdragt til dig selv!
Du kan også købe flyverdragterne direkte på Fairtails hjemmeside, hvor de koster 499 kr. + 60 kr. i fragt.
Jeg fandt et par stykker af Fairtails flyverdragter til 300 kr. på guloggratis.dk, og enkelte på dba.dk til ca. 200 kr. for brugte. De sælges også nye på Trendsales.dk, hvor du kan betale 524 kr. + 60 kr. fragt, dvs. en smule mere, end hvis du køber dem via hjemmesiden!
Fairtail er et godt køb
Kirsten Lei fra Fairtail fortæller om kundernes tilfredshed med flyverdragten:
Vi får stor ros af vores kunder og har ingen reklamationer på flyverdragterne.
Da det stadig er et nyt mærke, er der meget få kommentarer om Fairtails flyverdragter på internettet, men de få der er, er meget positive. Det er en billig dragt med en god vandtæthed, og det lader ikke til, at der er nogle problemer med den. Jeg kunne godt ønske mig lidt mere spræl i farverne, men de er praktiske, og vil se pæne ud, selvom de bliver godt brugt.
Det er også et godt valg, hvis du leder efter en flyverdragt i store størrelser. Kirsten Lei fortæller også, at de planlægger at lave babyflyverdragte med dobbelt lynlås, så det vil glæde mange mødre med babyer og tumlinger.