Isbjörn flyverdragt – Vandtætte flyverdragter fra Sverige

| Anmeldelser af flyverdragter | 11. december 2011

Isbjörn flyverdragt

Isbjörn flyverdragt i høj kvalitet.
Model Toray Entrant W.

5-stjerner

Isbjörn of Sweden blev grundlagt i 2005, under navnet Nanook, af en mor i Sverige, som ikke synes hun kunne finde overtøj til sine børn, der var så varmt og slidstærkt, at hun kunne fortsætte sit aktive udendørsliv. Det skabte den populære Isbjörn flyverdragt.

Det er et relativt nyt mærke på det danske marked, og der er kun få butikker, som sælger det. Jeg havde ikke hørt om mærket før, at jeg tilfældigvis stødte på det i et forum. Flyverdragterne koster mellem 1500 kr. og 2000 kr. og er sammen med Molo deluxe flyverdragter de dyreste flyverdragter på det danske marked.

To populære modeller: Toray Entrant W og Expedition.

I forhold til de store mærker, som f.eks. Didrikson, Reima og Ticket2Heaven, er Isbjörn et lille eksklusivt mærke på det danske marked.

Isbjörn/Nanook nævnes sjældent i brugerforums, og sælges kun i få udendørsbutikker i Danmark:

Både Lystfiskeren og Texpro er først begyndt at føre dem for nylig.

Der er to modeller til store børn:

  • Toray Entrant W, som fås i farverne fuschia, lavarød, papegøje-grøn og aquarious, Str.: 80-128 cm. Yderlaget er et mikroporøst materiale med høj vandtæthed og åndbarhed på 12.000gr/m2/24h.
  • Expedition, som fås i farverne svenskblå og djævlerød, Str.: 80-128 cm. Yderlaget er Dermizax-EVT, der ikke har porer og har bedre åndbarhed på 20.000gr/m2/24h. materialet. Der er også ekstra isolering på udsatte steder.

Begge modeller har lettere bøjede ærmer og bukseben, hvilket giver større bevægelsesfrihed, og der er fodremme af gummi. Der er også elastik i taljen på begge modeller, så den sidder bedre.

For at finde ud af, hvilken model, der er mest populær, henvendte jeg mig til www.friliv.dk, hvor Peter Dam Andersen kunne fortælle mig, at de sælger flest af Toray Entrant W til 1.499 kr.

Flyverdragter med et højt vandsøjletryk!

Torant Isbjörn flyverdragt

Torant Isbjörn flyverdragt i grøn

Isbjörns flyverdragter har en vandtæt membran, der ifølge deres hjemmeside gør at flyverdragten kan modstå et vandsøjletryk på 20 000 mm, hvilket er blandt de allerhøjeste på markedet, og betyder at barnet kan sidde i en vandpyt uden at blive våd.

Det svenske Tekstfakta lavede en stor test af flyverdragter i 2010, hvor bl.a. vandsøjletrykket på Toray Entrant W dog kun blev testet til 5000 mm. Det er altså væsentligt mindre end der står på hjemmesiden, det kan evt. skyldes at flyverdragten blev vasket 3 gange før den blev testet.

Alt over 2000 mm anses for at være vandtæt i regn- og snevejr, men ikke vandtæt nok til at sidde i en vandpyt.

Svenske mødre mener dog at flyverdragterne er helt vandtætte, bl.a. skriver denne mor at hendes søn aldrig blev våd, selvom han lå og svømmede i vandpytter, da sneen smeltede.

Dårligste slidstyrke i Testfaktas test fra 2010

I Teksfaktas test af flyverdragter i 2010, blev flyverdragterne slidt med sandpapir for at teste slidstyrken. Isbjörns Toray Entrant W klarede sig næst-dårligst af de flyverdragter, der blev testet, hvor bl.a. Reima, Didirikson, Name It og Polern O Pyret klarede sig bedre. Kun flyverdragten fra H&M klarede sig dårligere i den test.

Svenske mødre er dog uenige, b.a. fortæller en mor at hendes søns flyverdragt, efter en hel sæson, hvor den blev vasket og tørretumblet hver anden uge slet ikke var slidt.

Sjovere at lege udenfor om vinteren

Isbjörn Expedition flyverdragter

Isbjörn Expedition flyverdragter.
Find i blå og rød model.

Toray Entrant W flyverdragten havde den bedste åndbarhed i Testfaktas test fra 2010 og var faktisk fire gange bedre end de fleste andre flyverdragter. En god åndbarhed er meget vigtig, da det leder fugten ud af flyverdragten, og holder barnet tørt.

Da jeg kontaktede Peter Dam Andersen fra Friliv.dk i forbindelse med hvilken model, der var mest populær, fortalte han også, at hans datter synes, at det er blevet meget sjovere at lege udenfor om vinteren, efter hun har fået en Isbjörn. Flyverdragten bliver slet ikke våd indeni, og når de henter hende i børnehaven, hænger hendes flyverdragt på sin plads, og ikke inde i tørreskabet med de andre flyverdragter.

Isbjörn flyverdragter skal imprægneres

Flyverdragterne kan vaskes på 40 grader. Brug flydende vaskemiddel og undgå parfumerede vaskemiddel, blødgøringsmiddel eller blegmiddel. De kan tørres i tørretumbler og komme i tørreskab ved lav temperatur, under 40 grader. Det anbefales at flyverdragten bliver imprægneret med jævne mellemrum; ifølge Peter Dam Andersen ved hver 5. vask. Du kan læse mere på Isbjörns egen hjemmeside.

Isbjörne koster mindst 1.500 kr.

Flvyerdragterne er dyre, men fås billigst (ud fra hvad jeg har kunnet finde) følgende steder:

  • Isbjörn Expedition Overall er på tilbud på www.eventyrsport.dk og www.toursport.dk til 1.499 kr. + fragt 80 kr., (normalpris 2.099 kr.) Toursport.dk og Eventyrsport.dk har samme ejere, og har også fysiske butikker i Århus, Silkeborg, Roskilde, København, Hillerød og Aalborg.Ellers er den normalt billigst hos Lystfiskeren.dk til 1.899 kr. + fragt 79 kr. Lystfiskeren har en fysisk butik Nordhavnskaj 31, 6960 Hvide Sande.

    Isbjörn Toray Entrant W er billigst til 1.499 kr. inkl. fri fragt på Frilliv.dk til 1.499) og på Lystfiskeren.dk 1.499 + 79 kr. i fragt. Friliv sælger udelukkende på internettet.

    Det kan godt betale sig at købe en Isbjörn flyverdragt brugt, da den holder flere sæsoner. Jeg kunne dog ikke finde nogen brugte på de danske annoncemarkeder, men fandt dem på den svenske side www.blocket.se, der nogenlunde svarer til dba.dk.

    Her er et par enkelte ”Isbjörn overall” (Link) (flyverdragter hedder overall på svensk) og ”Nanook overall” (Link), som Isbjörn hed indtil 2010. Brugt koster de ca. 800 svenske kr.

    Varme og åndbare flyverdragter i en klasse for sig

    Bortset holdbarhed, klarer Isbjörn sig godt i test, og brugerne er meget begejstrede for deres Isbjörn flyverdragter, der især udmærker sig ved at holde børnene tørre og har rigtig god åndbarhed.

    Jeg tog kontakt til Peter Dam Andersen fra Friliv.dk og Jette Skak Høgh fra Lystfiskeren.dk for at høre, hvad brugerne mener om Isbjörn of Sweden flyverdragterne.

    Peter Dam Andersen svarer bl.a.:

    Kunderne er jo ganske udelte begejstrede og vi har aldrig modtaget klager på flyverdragterne.

    Det er samme melding fra Jette Skak Høgh, som fortæller at:

    I butikken hvor vi har dem hængende vil jeg (dog) sige at kunderne er meget begejstrede.

    Line Sønnichsen fra Eventyrsport, anbefaler Isbjörn, som

    …noget, der er bedre end Didriksons i materiale, slidstyrke, og vandsøjletryk.

    Jeg tog min 3-årige datter med ned i Eventyrsport for at se Isbjörn og Didriksons flyverdragter, og se forskellen på dem. Mit umiddelbare indtryk var, at Isbjörn er i en klasse for sig selv i virkelig gennemført lækker kvalitet.

    Den er tynd, og pasformen er god pga. elastikken i taljen. Det er dog rigtig mange penge at bruge på en flyverdragt, men måske ville jeg bruge de penge, hvis min datter gik i en skovbørnehave og skulle være udenfor hele dagen.

    Links:
    Tekstfaktas Test fra 2010 – Link og PDF

Skriv et svar